02
November
16:00 — 20:30
Vartov, opgang H, store sal
Farvergade 27
Loading Events

Deltagere: alle udvalgs- og netværksudvalgsmedlemmer, bestyrelse og sekretariat.

Hvad vil vi med vores forening? Kan vi gøre en forskel?

På årets Fællesudvalgsmøde vil vi gerne høre jer, Finansforeningens aktive kerne, hvad I synes, bør være vores fælles overordnede formål med at drive foreningen. En ting er, at foreningen opfylder sit formål om at fungere som et non-profit fagligt forum på højeste internationale niveau for professionelle inden for finans og investering – men hvad ønsker vi at opnå med det?

Mange virksomheder og organisationer er i de senere år begyndt at arbejde indgående med begrebet ”Purpose”, som dækker over et overordnet formål med aktiviteten, og det vil vi også gerne i Finansforeningen.

Det er vigtigt med et overordnet purpose, så potentielle og eksisterende medlemmer får lettere ved at relatere sig til vores forening og eksterne interessenter og mulige samarbejdspartnere ved, hvor vi vil hen og hvad vi kan tilbyde. Det er italesættelsen og indholdet af et sådan purpose for Finansforeningen, vi meget gerne vil diskutere med jer.

Processen skal bidrage til en stærkere og mere synlig identitet, som også kan bruges udadtil. Det er således også målet at skabe sammenhæng mellem purpose og value proposition.

Jeres bidrag og idéer vil blive givet videre til bestyrelsen, så den kan bruge jeres arbejde i udformningen af det endelige purpose på sit strategiseminar i november.

Vi håber, at rigtig mange af jer har lejlighed til at komme og være med til at forme foreningens udvikling på dette område.

Efter mødet byder foreningen på middag på Co-Ma Madsalen, Farvergade 15, Kbh K.

Registrer din deltagelse her.

Details

Date:
2 November
Time:
16:00 - 20:30
Event Category: