OM FINANSFORENINGEN

Finansforeningen

Finansforeningen/CFA Society Denmark arbejder for kompetenceudvikling og networking for investment og finance professionals i Danmark. Vi mødes på tværs af institutioner og sektorer til foredrag, seminarer, workshops, kurser, konferencer og i professionelle netværk. Vi arbejder tæt sammen med CFA Institute, der sætter de højeste, globale etiske og faglige standarder for investment professionals.

På vores side her kan du finde alle vores arrangementer og initiativer.

Har du spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at kontakte os på mail@finansforeningen.dk eller +45 33 32 42 75.

Foreningerne tæller ca. 1400 medlemmer, der arbejder i mange forskellige funktioner i den finansielle sektor og beskæftiger sig med investering og finans i bred forstand. Medlemskredsen omfatter også en række andre professioner som advokater, revisorer, konsulenter, og medarbejdere i virksomheder, der leverer produkter og services til finanssektoren.

Specialiseringen blandt investment professionals afspejles i foreningernes faglige bredde og dybde. Mere end 85 udvalgsmedlemmer i 15 specialistudvalg arbejder med at arrangere uddannelsesaktiviteter for deres fagfæller. Deres viden og netværk sikrer, at vi kan præsentere de mest aktuelle emner og de bedste talere fra ind- og udland på vores møder.

Bestyrelsen

For at sikre integrationen mellem de to foreninger er der altid et personoverlap på over 50% mellem Finansforeningen’s og CFA Society Denmarks bestyrelser, der holder fælles bestyrelsesmøder. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til behandling af særlige spørgsmål, og disse er fælles for Finansforeningen og CFA Society Denmark.
Finansforeningens høje aktivitetsniveau med op til 30 arrangementer om året bygger på et stort frivilligt arbejde blandt over 70 aktive og engagerede medlemmer. På nuværende tidspunkt eksisterer der følgende udvalg under foreningen:

Historie & Formål

Finansforeningen blev stiftet den 30. april 1974 med ca. 100 medlemmer. I dag har vi ca.1400 medlemmer.

Foreningen har til formål at fungere som et fagligt forum på højeste internationale niveau for professionelle inden for finans og investering (jf. vedtægterne).

Foreningens formål søges realiseret ved

  • at tilbyde medlemmerne mulighed for at fastholde og videreudvikle deres faglige kompetence,
  • at skabe et forum og et inspirerende miljø for et fagligt og socialt netværk mellem medlemmerne,
  • at formidle og fremme kontakten mellem foreningens medlemmer og børsnoterede selskaber samt til det internationale finansielle miljø,
  • at virke for en høj etisk standard blandt foreningens medlemmer.

Internationalt Samarbejde

Foreningen er gennem søsterforeningen CFA Society Denmark associeret med den globale forening CFA Institute med hovedsæde i Charlottesville, Virginia, og kontorer i New York, London og Hong Kong.

CFA Society Denmark – CFA Institutes danske medlemsforening – blev oprettet den 16.12.1999, dengang under navnet The Danish Society of Investment Professionals. CFA Society Denmarks medlemmer er alle medlemmer af Finansforeningen samt af CFA Institute (www.cfainstitute.org). Hovedaktiviteten i CFA Society Denmark består i udarbejdelsen og markedsføringen af et undervisningsprogram til forberedelse af eksamen i CFA – Chartered Financial Analyst.
Oplysninger om medlemskab og kontingent kan findes her.