ETISKE REGLER

Code and standards

Det er Finansforeningens mål, at omverdenen kan have tillid til foreningens medlemmer, og at de nyder respekt og anseelse ved til enhver tid at efterleve de højeste standarder for god forretningsskik, herunder at de altid sætter kundens interesser i første række.

Foreningens medlemmer er “investment professionals” inden for finans og investering, der er beskæftiget som rådgivere, analytikere, formidlere, kapitalforvaltere eller andet. De etiske regler gælder for alle medlemmer.

Medlemmerne skal overholde gældende love, bekendtgørelser og andre relevante regelsæt, herunder de regler, som regulerer de enkelte værdipapirmarkeder. De skal endvidere overholde de interne regler, som måtte være fastsat af den virksomhed, som de er tilknyttet.

I 1994 udsendte Finansforeningen første gang et sæt etiske regler gældende for foreningens medlemmer. I 2000 indledte Finansforeningen et formaliseret samarbejde med CFA Institute. Inspireret af CFA Institutes etiske regelsæt blev foreningens etiske regler i 2004 gennemgribende revideret og udvidet.

Foreningens Etikudvalg har løbende drøftet behovet for en ny revision af de etiske regler for at sikre, at foreningens regelsæt er i overensstemmelse med de højeste internationale standarder. CFA Institute har i mere end 40 år sat disse høje globale standarder, senest med udgivelsen af den 11. udgave af Standard of Practice Handbook i juli 2014. Bogen indeholder CFA Institutes ”Code of Ethics” og ”Standards of Professional Conduct” (”Code and Standards”) og er summen af årtiers viden og erfaringer.

Foreningens bestyrelse har efter indstilling fra Etikudvalget besluttet at gøre Code and Standards til det fremtidige regelsæt for medlemmer af Finansforeningen. Derved sikres det, at foreningens etiske regler:

  • er i overensstemmelse med den globale ”best practice”
  • tilgodeser at det danske finansmarked i dag fungerer som en helt integreret del af de internationale finansmarkeder
  • er identiske for Finansforeningens og CFA Society Denmark, det danske society under CFA Institute

I erkendelse af at det danske finansmarked i dag er fuldt integreret med de internationale finansmarkeder – herunder også sprogligt – er det ikke fundet nødvendigt at oversætte ”code and standards” til dansk.

Det er vores ønske, at regelsættet vinder indpas også uden for foreningens medlemsrækker og vil blive benyttet af alle de virksomheder i Danmark, der beskæftiger sig med finans og investering.

Spørgsmål om fortolkninger og mistanke eller viden om brud på de etiske regler begået af et medlem af Finansforeningen kan forelægges foreningens Etikudvalg.

Downloads

Code of Ethics and Standards of Professional Conduct
The CFA Institute Code of Ethics and Standards of Professional Conduct are fundamental to the values of CFA Institute and essential to achieving its mission to lead the investment profession globally by setting high standards of education, integrity, and professional excellence necessary to maintain trust in financial markets.


Standards of Practice Handbook, 

Eleventh Edition

The eleventh edition of the Standards of Practice Handbook contains the CFA Institute Code of Ethics and Standards of Professional Conduct with related guidance and examples illustrating application of the Standards in the day-to-day professional activities of members and candidates. The eleventh edition guidance and provision are effective 1 July 2014. Errata

GIPS Standard

CFA Society Denmark og Finansforeningen er GIPS landesponsor for Danmark. Læse mere om GIPS-standarder på
http://www.gipsstandards.org/Pages/index.aspx
hvor du også kan downloade selve standarden fra 2010:
http://www.cfapubs.org/doi/pdf/10.2469/ccb.v2010.n5.1