22
April
14:00 — 16:15

Loading Events
  • This event has passed.

Alternative investeringer er i hastig fremmarch og afviger betydeligt fra traditionelle investeringer. Mange forskellige typer af investorer efterspørger i stigende grad aktivklasser som ejendomme, infrastruktur, vedvarende energi som solcelle- og vindmølle parker eller private equity, der er kapitalfonde med unoterede aktier.

Men hvad med de alternative alternativer, som eksempelvis filmrettigheder, vin, skov, digital kunst, kryptovalutaer, antikviteter, vejr-derivater, sjældne biler eller grafit?

Ved seminaret kigger vi nærmere på de helt utraditionelle aktivklasser, med illikviditet, porteføljebetragtninger, handlebarhed, kompleksitet, værdiansættelse og risikovurderinger, som de brede fællesnævnere.

Vi har derfor inviteret Niels Clemen Jensen, Absolute Return Partners LLP, Simon Seir Bjerrisgaard, Selfinvest Family Office og Claus Ebberfeld, Selected Car Investment og Rene Christoffersen, IWC Group til, at sætte spot på alternative investeringer, man som investor ikke normalt har i en portefølje. Vi har også indbudt Lars Christensen, international økonom, som stiller spørgsmålet, skal vi opfatte kryptovalutaer som råvarer investeringsmæssigt, og vil vi i fremtiden i større stil se, at unikke digitale kunstværker handles på linje med andre kunstværker?

Ordstyrer og moderator er Mads Jensen, medlem af Finansforeningens Wealth Managementudvalg.

Program

14:00
Velkommen og indledende bemærkninger
Mads Jensen, medlem af Wealth Managementudvalget hos Finansforeningen/CFA Society Denmark
14:05
Setting the Scene
Niels Clemen Jensen, Absolute Return Partners LLP
14:35
Klassiske Biler som Investeringsobjekt
Simon Seir Bjerrisgaard, CIO, Selfinvest Family Office & Claus Ebberfeld, Selected Car Group
15:05
Er Digital Kunst og Digitale Råvarer Nye Alternative Aktivklasser?
Lars Christensen, International Economist
15:35
Investeringer i Skov og Landbrug
René Christoffersen, Director of Business Development, IWC Group
16:05
Opsummerende bemærkninger
Mads Jensen, medlem af Wealth Managementudvalget hos Finansforeningen/CFA Society Denmark

Talere og moderator

Niels Clemen Jensen

Absolute Return Partners LLP

Niels Clemen Jensen har over 35 års erfaring med investeringsbank og investeringsstyring og er en af ​​de mest fulgte kommentatorer af professionelle investeringsrådgivere rundt omkring i verden.

Niels begyndte sin karriere i Andelsbanken (nu Nordea) i København i 1984 efter at have opnået sin kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet. I 1986 flyttede han til London og startede hos Shearson Lehman (senere Lehman Brothers), hvor han etablerede selskabets aktiefranchise i Skandinavien.
I 1989 skiftede han til Goldman Sachs i en lignende stilling. I 1992 blev han udnævnt til co-chef for Goldmans amerikanske aktieforretning i Europa, en stilling han havde indtil 1996, da han kom til Oppenheimer for at lede dets europæiske forretning. Efter CIBCs overtagelse af Oppenheimer, var Niels igen under Lehman Brothers.

Niels grundlagde Absolute Return Partners i 2002 og er Managing Partner og Chief Investment Officer. Absolute Return Partners rådgiver institutionelle investorer over hele verden om absolutte investeringsstrategier med fokus på tematisk investering. I december 2006 blev Niels udnævnt til direktør for Trafalgar House Trustees Limited og rådgav en af ​​Storbritanniens førende pensionsfonde om dens investeringsstrategi.

Simon Seir Bjerrisgaard

Selfinvest Family Office

Simon Seir Bjerrisgaard er Chief Investment Officer hos Selfinvest Family Office og har en baggrund fra den finansielle sektor med stillinger inden for investment banking hos en af Skandinaviens største banker og inden for alternative investeringer hos en af Danmarks største kommercielle pensionsselskaber. Simon er bilentusiast og har fulgt bilbranchen i mere end to årtier. I forhold til Selfinvest spiller Simon en central rolle i forhold til porteføljeforvaltning og investor relations. Simon har desuden en fortid hos Danica Pension og Danske og er uddannet cand.oecon fra CBS og HA fra Syddansk Universitet.

Claus Ebberfeld, Commercial Director

Selected Car Group

Claus Ebberfeld er Commercial Director hos Selected Car Group. Claus er dedikeret bilentusiast og har fulgt branchen for klassiske biler i over 30 år. Hans allerførste bil var en klassisk cabriolet, og den blev starten på en livslang kærlighed til biler. Hans mange års erfaring med markedsføring, journalistik, motorsport og events i klassikerverdenen samt selve det at køre og leve med klassiske biler betyder, at hans viden om branchen er lige så stor som hans passion. Claus er civiløkonom fra Syddansk Universitet.

Lars Christensen, International Economist

Markets & Money Advisory

Lars Christensen er noget så sjældent som en økonom, der tør sige sin mening, og kan forklare ellers tørre og svære økonomiske og finansielle emner på en måde, så alle kan forstå det uden, at det bliver kedeligt. Lars er internationalt anerkendt med speciale i international økonomi, Emerging Markets og pengepolitik. Lars har over 20 års erfaring som både embedsmand og bankøkonom. Han er i dag ejer af rådgivningsvirksomheden Markets & Money Advisory og beskæftiger sig med rådgivning af investorer, centralbanker og regeringer om økonomiske og finansielle forhold. Lars er desuden Research Associate ved Stellenbosch University i Sydafrika. Lars er uddannet økonom fra Københavns Universitet.

Rene Christoffersen, Director of Business Development

IWC Group

René Christoffersen joined IWC in November 2018 and is responsible for Business Development. René has more than 30 years of experience within asset management, with a strong focus on institutional investors and investments.

Prior to joining IWC, René spent 10 years as Global Head of Client Management at Danske Capital (now Danske Asset Management) servicing large institutional clients. Before that, he worked 15 years in Germany as Senior Portfolio Manager mainly responsible for fixed income instruments, including credits, at Cominvest, ADIG Investment, West LB Asset Management, and Kölnische Rück. René started his career at Baltica Finans – later Danica – as Analyst and subsequently as Chief Analyst. René has an MSc in Economics from the University of Copenhagen.

Mads Jensen, CFA, CAIA, CIPM, CIFD, FRM – moderator

Jentzen & Partners, samt medlem af Finansforeningens Wealth Managementudvalg

Mads Jensen er stifter & managing partner af Jentzen & Partners, der tilbyder uafhængig og skræddersyet investeringsrådgivning til professionelle investorer. Derudover sidder Mads i en række bestyrelser for investeringsforeninger og hedge fonde både i ind- og udland, og underviser desuden på CBS som ekstern lektor i finansiel rådgivning.

Mads har 20 års erfaring fra kapitalforvaltnings- og private banking sektoren, og har blandt andet stået i spidsen for Group Wealth Management i Danske Bank, hvor han havde ansvaret for udviklingen og implementeringen af Danske Bank’s private banking koncepter.

Mads er Cand. Merc i International Business fra CBS. Dertil har Mads fået sin MBA fra the University of Geneva og hans executive MBA fra Tepper School of Business, Carnegie Mellon University. Mads har gennemført lederuddannelser i bankledelse og bestyrelsesarbejde fra Swiss Finance Institute og Wharton Business School og besidder en lang række certificeringer, heriblandt CFA, CAIA, CIPM, CIFD og FRM.

Seminaret er inspireret og arrangeret af Finansforeningen/CFA Society Denmarks Wealth Managementudvalg: Linda Sandris Larsen, Lotte Månsson, John Poulsen, Mads Jensen, David Moalem, Kim Dalsgaard og Christian Olsen.

Priser for deltagelse

Premium medlem: gratis

Basis medlem: gratis

Student medlem: gratis

Ikke-medlem: 1.250,00 kr.

CFA PL credits

If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 2,00 PL credits hours for your participation in this meeting

Details

Date:
22 April
Time:
14:00 - 16:15
Event Category: