18
November
14:00 — 15:20
Online
Loading Events
Loading Events
  • This event has passed.

Dansk økonomi har indtil videre klaret sig (overraskende?) godt gennem coronakrisen. Arbejdsmarkedet er kommet stærkt tilbage efter nedlukninger og lønkompensationsordninger, konkurserne er få og detailsalget går strygende. Men under det generelt positive billede gemmer sig en række områder, som er – eller kan blive – hårdt ramt af nedlukninger, restriktioner eller svigtende afsætningsmuligheder.

Vi har bedt fhv. overvismand Michael Svarer give sin overordnede status på, hvordan dansk økonomi har modstået pandemien, herunder, hvor meget de statslige hjælpepakker er blevet brugt, og hvad de faktiske omkostninger har været.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer vil efterfølgende tale om, hvordan situationen opleves i ”frontlinjen” med særlig fokus på de områder i erhvervslivet, der er mest udfordret.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til talerne.

Mødet holdes online, og der er tilmeldingsfrist samme dag kl. 13:00.

Program

14:00 Velkomst og introduktion til dagens program
Michael Albrechtslund, Direktør, Finansforeningen/CFA Society Denmark
14:05 Den økonomiske kamp mod Covid-19
Michael Svarer, Professor, Aarhus Universitet, Fhv. overvismand
14:40 Coronakrisen rammer skævt
Tore Stramer, Cheføkonom, Dansk Erhverv
15:15 Afsluttende bemærkninger og tak for i dag

Talerne

Michael Svarer
Aarhus Universitet

Michael Svarer er professor i økonomi på Aarhus Universitet. Hans primære forskningsområde er arbejdsmarkedsøkonomi. Michael Svarer er tilknyttet Tænketanken Kraka som Senior Fellow. Han besidder en række bestyrelsesposter herunder i Aarhus Universitets Forskningsfond Invest. Michal Svarer har været medlem af Arbejdsmarkedskommissionen i 2008-2009. Han har desuden været medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd fra 2013-2020. De sidste 4 år som overvismand. Michael har i forbindelse med Covid-19 krisen deltaget i to ekspertudvalg, der henholdsvis skulle rådgive Folketinget om en genåbningsstrategi og udfasning af hjælpepakker. Han er på nuværende tidspunkt medlem af et udvalg, der skal bidrage til at udvikle et Covid-19 varslingssystem for Danmark.

Tore Stramer
Dansk Erhverv

Tore Stramer er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har en lang erfaring fra den finansielle sektor. Seneste som Cheføkonom i Nykredit. Tore er en flittigt brugt ekspert og har primært fokus på udviklingen i dansk økonomi.

Mødet er arrangeret af foreningens Obligationsudvalg.

Priser

Premium-medlem: Gratis

Basis-medlem: kr. 300

Studerende-medlem: Gratis

Ikke-medlem: kr. 1.200

Læs om fordelene ved medlemskab af Finansforeningen og meld dig ind her. Halv pris resten af året.

CFA PL credits

If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 1.25 PL credits hours for your participation in this meeting

Details

Date:
18. November 2020
Time:
14:00 - 15:20
Event Category: