08
April
10:00 — 11:00
Online
Loading Events
  • This event has passed.

Log på og hør, hvordan ATP indsamler ESG-data for unoterede investeringer. Oplægget følges op af et ”virtuelt rundbord”, hvor vi diskuterer vejen frem i lyset af stigende myndighedskrav.

Dansif inviterer Finansforeningens medlemmer til dette webinar om ESG-data for unoterede investeringer d. 8. april 2021.

ESG-data for børsnoterede virksomheder er blevet mere og mere tilgængelige og bredt anvendt i de senere år. Arbejdet med ESG-data inden for unoterede investeringer er i kraftig vækst, men er endnu ikke tilgængelige på samme måde. Samtidig betyder EU’s Disclosureforordning og bæredygtighedstaksonomien højere krav og forventninger til ESG-rapportering, også inden for unoterede investeringer i de kommende år.

Dansifs medlemmer har grebet opgaven an på forskellig vis, og derfor inviterer vi nu til et erfaringsudvekslingsseminar om emnet. Seminaret retter sig både mod medlemmer, der er langt på området, og dem, der lige er startet, og fokus vil primært være rettet imod indsamling af data fra Private Equity og infrastrukturforvaltere.

ATP, Danmarks største forvalter af kapital, har sat fokus på ESG-data i deres unoterede investeringer. På grund af de anderledes krav hvad angår indberetning af ESG-data, har ATP besluttet at indsamle ESG-data selv via et spørgeskema. Spørgeskemaet er bygget op omkring spørgsmål vedrørende Politik, Proces og Performance; dermed skal der rapporteres på, om der er interne politikker med mål og ambitioner; om der er etableret systemer til at holde øje med fremskridt mod målene; og sidst men ikke mindst, om de har data, der kan dokumentere udviklingen i virksomhederne.

Dansif har inviteret Susanne Røge Lund, ESG-direktør, ATP, til at belyse ATP’s fremgangsmåde og erfaringer med spørgeskemaet og erfaringerne fra det første år, og Susanne vil også komme ind på næste fase af processen, som ATP netop har igangsat. Efter indlægget vil der være mulighed for dialog blandt deltagerne.

Program

Arrangementet holdes på dansk via platformen Microsoft Teams.

Priser

Deltagelse er gratis for medlemmer af Finansforeningen.

Læs om fordelene ved medlemskab af Finansforeningen og meld dig ind her. Vi afholder 20-30 arrangementer om året, så pengene er hurtigt tjent ind.

CFA PL credits

If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 1 PL credits hours for your participation in this meeting

10:00 Velkomst og introduktion 
10:05 Oplæg ved Susanne Røge Lund, ESG-direktør, ATP
10:30 Q&A og virtuelt rundbord

Details

Date:
8 April
Time:
10:00 - 11:00
Event Category: