04
February
9:00 — 14:00
Kosmopol, Grossererens Mødelokale
Fiolstræde 44

København K, 1171 Denmark
Loading Events
  • This event has passed.

Vi byder hermed Finansforeningens nye netværksmedlemmer velkommen til det første ESG Integrationsnetværksmøde.

Temaerne er Værdigenerering af Aktivt Ejerskab og rammerne omkring ESG investering.

Mange virksomheder har allerede meldt sig klar til et aktivt ejerskab, men er investorerne klar?

Det vil Lars Frederiksen, formand for komiteen for god selskabsledelse, udfordre os på, med et indlæg omkring aktivt ejerskab og værdigenerering. Lars Frederiksen vil give værdifulde input til, hvordan man som investor bedst udlever G’et og om, hvordan man faciliterer en god governance i forhold til virksomheden. Med andre ord, så vil han stille skarpt på de transmissionsmekanismer investor har med selskabet, for at sikre en langvarig værdigenerering.

Det andet indlæg leveres af Jane Thostrup Jagd, Lead Financial Financial Consultant hos Ørsted, som vil lede os igennem ESG-junglens vigtigste standarder. Standarder som er vigtige for dig at kende til i din hverdag.

Hvem skal bruge TCFD? Hvad er EU’s Sustainable Finance Taxonomy? Kan man bruge SDG’erne til noget som investor? Og hvad er Climate Action 100+? Kært barn har mange navne, og Jane vil med sin enorme erfaring med ikke-finansiel rapportering give sit syn på, hvilke standarder man som investor bør sætte sig ind i og integrere i sin investeringsproces – og ind til benet…

Udover de to indbudte talere, vil udvalget bag netværket være aktive med understøttende indlæg. Inger Huus-Pedersen fra PKA og Kenneth Winther fra Tryg Investments vil indledningsvis fortælle om, hvordan ESG integrationsdagsordenen fungerer i praksis hos dem. Louise Jørring Gev fra MP Pension og Daniel Patterson fra SEB vil supplere Lars Frederiksen, med deres praktiske erfaringer omkring det aktive ejerskab

Program

09:00 Registrering, networking og morgenbuffet
09:30 Intro til netværket
ESG i Tryg og PKA
Inger Huus-Pedersen, PKA og Kenneth Winther, Tryg Investments
10:30 Kaffepause
10:45 Værdigenerering af Aktivt Ejerskab
– set fra selskaberne, Lars Frederiksen, formand for Komiteen for God Selskabsledelse
– set fra investorerne, Louise Jørring Gev, MP Pension og Daniel Patterson, SEB
11:45 Kaffepause
12:00 ESG Junglens vigtigste standarder
Jane Thostrup Jagd, Lead Financial Consultant, Ørsted
12:45 Afrunding og forslag til emnebank
13:00 Frokost

Speakers

Jane Thostrup Jagd har indtil for nylig været Lead Researcher for Center for ESG Research, hvor hun bl.a. har samarbejdet med Finansforeningen om at udvikle de ESG nøgletal, som er indarbejdet i Finansforeningens elektroniske Nøgletalsvejledning. Hun har tillige været med i arbejdsgruppen, som i 2019 udarbejdede et forslag til en ESG standardnote i samarbejde med Nasdaq, FSR – Danske Revisorer samt Finansforeningen.
Jane er med i EFRAG’s European Lab PTF on Climate-related Reporting, hvor hun arbejder med at illustrere, hvordan TCFD scenarie-rapporteringen kan kvantificeres og monetariseres – og dermed blive investorbrugbar. Hun er herudover Technical Working Group member hos Climate Disclosure Standards Board samt medlem af Intergovernmental Working Group of Experts hos UNCTAD ISAR.
Jane har en PhD i M&A fra Copenhagen Business School, og er for nuværende Lead Financial Consultant hos Ørsted
Lars Frederiksen var igennem 33 år ansat hos Chr. Hansen A/S, de sidste 10 år som CEO. I 2013 opsagde han sin stilling med henblik på at starte en professionel bestyrelseskarriere, og han sidder i dag i bestyrelsen i såvel danske som udenlandske selskaber. Han er formand for Matas A/S og formand for Atos Medical AB i Malmø. Derudover sidder han i bestyrelsen for Tate & Lyle som er noteret på den engelske FTSE børs, ligesom han også er bestyrelsesmedlem i Falck A/S og i den franske kapitalfond PAI Partners. Ved siden af bestyrelsesposterne har Lars igennem de sidste 6 år siddet i Komiteen for God Selskabsledelse, de sidste 4 år som formand.

Kun for medlemmer af ESG Integration netværket

Et medlemskab netværket koster årligt kr. 4500 ekskl. moms og er samtidig betinget af et medlemskabsskab af Finansforeningen.
Kontakt os på mail@finansforeningen.dk, hvis du er interesseret i at høre mere om netværket.

CFA CE Credit Hours
If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 2,25 CE credit hours for your participation in this meeting.

Details

Date:
4 February
Time:
9:00 - 14:00
Event Category:
17
May

73rd CFA Institute Annual Conference

17. May 2020 12:00 — 20. May 2020 12:45
@ Georgia World Congress Center, Atlanta, USA
Read more