26
August
9:00 — 12:00
DGI Byen
DGI Byen, Tietgensgade 65, København V, 1704, Denmark
Loading Events
  • This event has passed.

ESG Integration – Netværksmøde 2021-III

Tema: Skat

Multinationale virksomheder anklages ofte for, med aggressiv skattetænkning, at udnytte internationale skattehuller og inkonsistenser i de globale skatteregler, at placerer overskud til lavskatteområder eller, at undgå at betale deres rimelige andel af skat. Med afsæt i ånden i FN’s verdensmål om sikring af finansiering af basale velfærdsydelser, samt for at modvirke skattereduktioner, har senest OECD meddelt, at 130 lande tiltræder en aftale om, at reformere internationale skatteregler og at sikre, at multinationale selskaber betaler en fair skat i de lande, hvor de opererer. OECD-aftalen kan ses som udløber af meldingen fra G7 landenes finansministre, om en reformerende global aftale om, en minimum 15% selskabsskat tidligere i juni. De nye skattemæssige tendenser for derfor, forventeligt betydning for globale investeringer.

Nogle af de spørgsmål og dilemmaer vi søger svar på er: Hvilken betydning har ændringer i de globale skattebaser på de forskellige aktivklasser? Hvad kan vi forvente omkring benchmark-betragtninger i relation til skat? Hvad betyder det for forventet afkast, at optræde skattemæssig transparent? Hvilke regions- eller sektormæssige påvirkninger kan vi forvente, udløst af skattemæssig transparens? Hvilke dilemmaer opstår der mellem noterede og ikke-noterede investeringer i relation til skat? Hvad betyder de nye skattemæssige trende på selskabsniveau? Hvad ser tænketanke og aktiestrateger som de væsentligste udfordringer for asset managers i relation til skat?

Ved næste netværksmøde sætter vi spot på en lang række forskellige vinkler omkring de skattemæssige udfordringer. Vi har derfor inviteret Martin Reng fra Deloitte Danmark, Ellen Bjurgert og Henrik Deneke fra Coloplast A/S og Thomas Damsgaard Tørsløv fra tænketanken Kraka til, at give deres syn på skat i et internationalt perspektiv.

I mellem indlæggene afholder vi en tiltrængt netværksdebat som inkluderer networking, kaffe og en formiddags-snack.

Netværksmødet er inspireret og arrangeret af Finansforeningen/CFA Society Denmarks ESG Integrationsudvalg.

Agenda

09:00
Networking, let morgenbuffet og registrering
09:30
Velkomst og indledende bemærkninger
09:35
Tax Risk – Skatteunddragelse og brugen af skattely
Thomas Damsgaard Tørsløv, Økonom, tænketanken Kraka
10:00
Network session
10:45
Tax and Reporting from a Company Perspective
Ellen Bjurgert, Vice President, Investor Relations og Henrik Deneke, Vice President, Group Finance, begge fra Coloplast A/S
11:20
Tax and Global Accounting
Martin Reng, Partner, Tax, Deloitte Danmark
11:45
Afsluttende bemærkninger

Martin Reng, Partner, Tax

Deloitte Denmark

Martin Reng har været partner i Deloitte Tax & Legal siden marts 2021. Inden da var Martin Reng advokat hos Bech-Bruun fra 2019 og før det, partner hos KPMG Acor Tax. Han har beskæftiget sig med finansiel skat og skattemæssig strukturering i 21 år, både på Skatteministeriets område, i den finansielle branche og indenfor rådgivning. Kunderne er livsforsikringsselskaber, pensionskasser, family offices, kapitalfonde, m.v.

Han er desuden ekspert i pensionsafkastbeskatning (forfatter til den nugældende lov, da han var ansat hos Skatteministeriet), finansiel beskatning og indberetningspligter (FATCA, CRS, DAC6).

Han har vurderet 200+ investeringer i fonde, indenfor de fire hovedområder private equity, fast ejendom, infrastruktur og kredit. Martin Reng er uddannet jurist fra Aarhus Universitet.

Ellen Bjurgert, Vice President

Investor Relations, Coloplast A/S

Ellen Bjurgert kom til Coloplast og Investor Relations afdelingen i 2013. Ellen har en kandidatgrad i økonomi og forretningsadministration fra Stockholm School of Economics. Inden hun kom til Coloplast, arbejdede Ellen for SEB Corporate Finance i Sverige og Danmark i 7 år.

Henrik Deneke, Vice President

Group Finance, Coloplast A/S

Henrik Deneke kom til Group Finance i Coloplast i 2007 og har i dag ansvaret for blandt andet Rapportering, Skat, Finansiel compliance, og Treasury. Han har en kandidatgrad i revision fra Copenhagen Business School og har gennem de seneste 30 år været hos en række virksomheder, herunder EY og LEGO.

Thomas Damsgaard Tørslev, Økonom

Tænketanken Kraka

Thomas Tørsløv er uddannet Cand.polit. og Ph.d. i skatteøkonomi fra Københavns Universitet og Oxford. Han har i samarbejde med forskere fra blandt andet Berkeley belyst omfanget af selskabers brug af skattely, og udviklet metoder som i dag bruges i FN og OECD til at måle det samme. Efter sin tid som Ph.d.-studerende arbejdede Thomas to år med Skatteministeriets ny model for udbytteskat, og har siden slutningen af 2020 været ansat i tænketanken Kraka, hvor han skriver analyser inden for en bred vifte af emner.

Kun for medlemmer af ESG Integrationsnetværket.

Et medlemskab af et netværk koster årligt kr. 4.500,00 ekskl. moms. Du kan læse mere om netværket her.

Kontakt os på mail@finansforeningen.dk, hvis du er interesseret i at høre mere om netværket.

CFA PL credits

If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 2.00 PL credits hours for your participation in this meeting.

Details

Date:
26. August 2021
Time:
9:00 - 12:00
Event Category: