04
October
11:00 — 14:45
Selected Car Collection
Stensgårdvej 11

Middelfart, 5500
Loading Events

Mange værdsætter følelsen af et stærkt og professionelt netværk, hvor man i trygge rammer vender problemstillinger med kollegaer i branchen. Værdsat er også muligheden for fascinerende eller overbevisende foredrag, som giver ny viden. Og de fleste ønsker sig sandsynligvis en langvarig job- eller personlig udvikling af eksempelvis kompetencer eller relationer.

At det også kan være svært for mange investeringsfolk at finde sparring på vidt forskellige problemstillinger, er noget af den lim som vil holde sammen på netværket. Derfor er netværket alene henvendt til buy-side.

Det er nogle af de vigtigste grundsten i lanceringen af Finansforeningen/CFA Society Denmarks nye Fund & Family Office Netværk, som indledes med et introduktionsmøde

                tirsdag den 4. oktober 2022 kl. 11:00 – 14:45

         hos Selected Car Collection, Stensgårdvej 11, 5500 Middelfart

Du får lejlighed til at høre indlæg af Kasper Herrestrup, Founder & CEO, kh Investment Partner, Mikkel Hammershøj, CEO, Selfinvest Family Office og Simon Bjerrisgaard, Chief Investment Officer, Selfinvest Family Office, dels omkring Selfinvest som et Family Office og dels om det finansielle motorrum bag Selfinvest.

Hertil kommer også et spændende indlæg af Nina Movin, Adm. Direktør i Otto Mønsted A/S og Otto Mønsteds Fond omkring, hvordan de daglige investeringsmæssige udfordringer hos danske fonde håndteres og adresseres.

En eftertragtet rundvisning i Selected Car Collection og en lækker frokost er naturligvis også på programmet.

Om Fund & Family Office netværket
Fund & Family Office Netværket vil afholde faglige netværksmøder, som oftest med eksterne foredragsholdere, hvor vi afdækker aktuelle emner indenfor områder, som optager beslutningstagere og investeringsfolk fra almennyttige, erhvervsdrivende eller selvejende fonde i Danmark, samt fra danske familiekontorer.

Netværket bidrager til, at du skaber værdifulde relationer på tværs af branchen og indenfor landets grænser. Som deltager i netværket kan du forvente at få en masse inspiration og indsigt i, hvad andre i branchen sidder med af udfordringer i dagligdagen. Eksempler på emner kan være volatile investeringsmarkeder, tilrettelæggelse af udlodninger i inflationære investeringsmiljøer, juridiske problemstillinger, skattemæssige problemstillinger, investeringer og governance, nye fondsmodeller samt mange andre relevante temaer.

Det er grundtanken, at netværket mødes 2-4 gange årligt overalt i Danmark.

Netværket faciliteres af Finansforeningen/CFA Society Denmark, sammen med en styregruppe bestående af Nina Movin (Otto Mønsteds Fond), Per Hillebrandt Jensen (Friheden Invest A/S) og Thomas Overvad (VKR Holding).

Det praktiske
Deltagelse i netværket forudsætter et personligt medlemskab af Finansforeningen som koster 2.950 kroner samt en tilmelding til netværket. Et medlemskab i Finansforeningen giver dig fri adgang til en lang række faglige arrangementer, både online eller fysisk, det anerkendte tidsskrift FinansInvest og Finansforeningens Nøgletalsvejledning.

Den årlige pris på 4.500 kroner + moms for at deltage i netværket dækker to til fire hel eller halvdagsmøder samt en årlig netværksmiddag. Ønsker du at vide mere omkring priser og det praktiske, anbefaler vi at du besøger vores hjemmeside, eller kontakter Finansforeningen/CFA Society Denmarks sekretariat på tlf. 3332 4275.

Program

11:00
Ankomst, networking & lette forfriskninger
11:20
Velkomst og introduktion
Michael Albrechtslund, Direktør, Finansforeningen/CFA Society Denmark
11:30
Præsentation af Selfinvest koncernen, og Selected Car Group
Mikkel Hammershøj, CEO, Selfinvest Family Office
11:50
Selfinvest – Biler som Investeringsobjekt
Simon Bjerrisgaard, Chief Investment Officer, Selfinvest Family Office
12:10
Fonde i Danmark – Investeringsmæssige udfordringer og muligheder
Nina Movin, Adm. Direktør i Otto Mønsted A/S og Otto Mønsteds Fond
12:30
Fremtidens Family Offices – Trends og Tendenser
Kasper Herrestrup, Founder & CEO, kh Investment Partner
12:50
Frokost
13:35
Rundvisning hos Selected Car Collection
14:20
Fund & Family Offices netværket
Michael Albrechtslund, Direktør, Finansforeningen/CFA Society Denmark
14:40
Afrunding

Talerne

Nina Movin

Adm. Direktør i Otto Mønsted A/S og Otto Mønsteds Fond

Nina Movin er Adm. Direktør i Otto Mønsted A/S og Otto Mønsteds Fond. Inden da var hun i 10 år ansvarlig for det nordiske område hos kapitalforvalteren Columbia Threadneedle Investments. Nina har også været ansvarlig i 7 år for aktieområdet i Nordea Markets, Director Nordea Markets.
Udover en lang række bestyrelsesposter hos Industriens Pension, Århus Universitetsfonds Invest, Plougmann Vingtoft, GateHouse, Oreco samt GameBoks, er Nina uddannet cand.polit.

Kasper Herrestrup

Founder & CEO, kh Investment Partner

Kasper Herrestrup er stifter og CEO for kh Investment Partner. Inden han stiftede sin virksomhed, var han i en lang årrække ansat hos Lind Invest, bl.a. som Chief Investment Officer og andre ledende roller. Kasper har været tilknyttet Juridisk Uddannelses Center og IMDDA med fokus på hedge funds og private equity. Han er desuden bestyrelsesmedlem og formand i en række ejendomsselskaber og har været bestyrelsesmedlem i Lind Capital og Lind Capital Fondsmæglerselskab. Kasper har en Msc Finance fra Aarhus Universitet.

Mikkel Hammershøj

CEO, Selfinvest Family Office

Mikkel Hammershøj has an extensive background in the financial sector with more than 20 years of experience primarily focusing on investments banking as well as asset management, as partner in Maj Invest and director in Jyske Bank among others. Since 2015, Mikkel has served as CEO of Selfinvest, the holding and investment company of the United Shipping & Trading Company and Selected Car Group and its family office with main activities in direct investments (venture), private equity and real estate. Mikkel Hammershøj has built up the successful Selfinvest Family Office including devising and executing the investment strategy of the family office and holds various board positions primary within group activities.

Simon Bjerrisgaard

Chief Investment Officer, Selfinvest Family Office

Simon Seir Bjerrisgaard er Chief Investment Officer hos Selfinvest Family Office og har en baggrund fra den finansielle sektor med stillinger inden for investment banking hos en af Skandinaviens største banker og inden for alternative investeringer hos en af Danmarks største kommercielle pensionsselskaber. Simon er bilentusiast og har fulgt bilbranchen i mere end to årtier. I forhold til Selfinvest spiller Simon en central rolle i forhold til porteføljeforvaltning og investor relations. Simon har desuden en fortid hos Danica Pension og Danske og er uddannet cand.oecon fra CBS og HA fra Syddansk Universitet.

Michael Albrechtslund

Direktør, Finansforeningen/CFA Society Denmark

.

Arrangementet er kun med særlig invitation.

Kontakt os på mail@finansforeningen.dk, hvis du er interesseret i at høre mere om introduktionsmødet og netværket.

CFA PL credits
If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 1.25 PL credits for your participation in this meeting.

Details

Date:
4 October
Time:
11:00 - 14:45
Event Category:
13
October

Alternatives Netværksmøde 2022-III

13:00 — 16:30
@ Kosmopol, Auditoriet, 1 sal
Read more
02
November

Finanskonferencen 2022

9:00 — 17:00
@ IDA Conference, Kongressalen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 KBH V
Read more
18
November

Dansif inviterer: Menneskerettigheder i Qatar

9:00 — 10:30
@ Vartov, Farvergade 27, opgang H, 1.sal – Store Sal, Copenhagen
Read more
24
November

Alternatives Netværksmøde 2022-IV

14:00 — 16:35
@ Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K – Møderum 4A
Read more