08
February
10:00 — 14:30
WILLUM WINDOW COLLECTION
WILLUM WINDOW COLLECTION, Maskinvej 4, Søborg, 2860
Loading Events
Loading Events

Tema: Alternative investeringer – Skattemæssige due diligence og de fremtidige afkastdrivere

Velkommen til det første netværksmøde for fonde og Family Offices. Vi har oprigtigt glædet os til at indbyde det nye netværk til videndeling og debat.

Alternative investeringer i form af private equity, private debt og ejendomsfonde udgør en stigende andel af allokeringer i de fleste fonde og Family Offices i disse år. Det afspejler både gode historiske afkast i aktivklassen og skuffelser over afkast i de tilsvarende noterede aktivklasser enten på performance eller på risikojusteret afkast.

Men der er store udfordringer omkring skat. Mange mener, at det danske skattesystem ikke er gearet til, at understøtte investeringer i aktivklassen – og da slet ikke, hvis det er udenlandske fonde. Nina Movin berørte det kort ved introduktionsmødet i Middelfart – men nu graver vi et spadestik dybere.

Det drejer sig bl.a. om §19 konstruktioner og hvordan man på anden vis kommer omkring udfordringerne. Og nu er der nu lovgivning på vej for området, hvilket forhåbentlig vil lette håndteringen en del.

Vi vil desuden gå i dybden med, hvorfor alternativer – trods udfordringerne – alligevel er en interessant aktivklasse at investere i. Vi vil blandt afdække draw down, og hvordan man håndterer funding i perioder med stressede markeder, generel betydning for cash management, den juridiske due diligence og hvilke udfordringer det giver, store som små investorer, små samt metoder der håndterer den skattemæssig due diligence.

Vi har derfor indbudt Ria Falk, partner, Corporate Tax, KPMG, Thomas Overvad, Chief Investment Officer, VKR Holding, Christoph Junge, CAIA, Head of Alternatives, Velliv og Henrik Østergaard, Cand. Scient.Pol. og stifter af Østergaard & Co. til at stille skarpt på temaet.

Henrik Østergaard vil indlede netværksdebatten med en præsentation af Cobalt platformen fra Hamilton Lane og Thomas Overvad vil herefter lede netværksdebatten som moderator.

Program

09:30
Ankomst, networking, let formiddagsbuffet og registrering
10:00
Velkomst og introduktion samt deltagerrunde
Michael Albrechtslund, direktør, Finansforeningen/CFA Society Denmark
10:30
Introduktion til VKR Holding – og brugen af Alternativer i porteføljekonstruktionen
Thomas Overvad, Chief Investment Officer, VKR Holding
11:00
Alternative investeringer (private equity, private debt, ejendomme, infrastruktur) – Hvad med skatten?
Ria Falk, Partner, Corporate Tax, M&A, KPMG
11:30
Trods udfordringerne, hvorfor investerer vi i alternativer?
Christoph Junge, CAIA, Head of Alternatives, Velliv
12:00
Pause & networking
12:20
Netværksdebat
13:20
Afsluttende bemærkninger
13:30
Frokost
14:30
Tak for nu

Ria Falk

Partner, Corporate Tax, M&A, KPMG

Ria Falk er cand.polit. fra Københavns Universitet i 1992 og cand.merc.aud. fra Handelshøjskolen i København (CBS) i 1996. Desuden har Ria taget deltaget i forskellige uddannelsesprogrammer på internationale erhvervsskoler, herunder Wharton Business School og for nylig tog hun den etårige ”Chairman’s 25 program” på INSEAD.

Ria har specialiseret sig i transaktioner skatterådgivning, herunder køb og salg af virksomheder og fast ejendom samt generelle investeringer, optimering af koncernstrukturer, finansiering og etablering af fondsstrukturer. Ria var den danske repræsentant i KPMG fast ejendoms netværk i mange år og har arbejdet med fast ejendom på det professionelle markedet.

Gennem årene har Ria rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder, kapitalfonde og venturekapital i forbindelse med danske og internationale virksomhedsoverdragelser, herunder særligt med selskabsskatstruktur og due diligence undersøgelser. Hun har stor erfaring i store strukturerede transaktioner, flere transaktioner og gældstrukturer.

Ria er partner i og medlem af ledelsen af den skattemæssige afdeling af KPMG, hvorfra hun har 20 års erfaring og et stort netværk blandt danske og internationale investorer og virksomheder.

Thomas Overvad

Chief Investment Officer, VKR Holding

Thomas er Cand. Polit. og har siden 2004 arbejdet for VKR Holding. Siden opstarten har han haft ansvaret for porteføljekonstruktion, forvalterudvælgelse – både på det noterede og alternative område – og afrapportering til direktion og bestyrelse. Forud for ansættelsen i VKR Holding var han investeringschef i Lundbeckfonden. Inden da havde han været en årrække i den finansielle sektor, senest som kundechef i Nykredit Markets.

Christoph Junge, CAIA

Head of Alternatives, Velliv

Christoph Junge er Head of Alternatives i Velliv og har det daglige ansvar for alle alternative investeringer i Velliv, som spænder over Private Equity, Infrastruktur, Skov, Kredit samt Liquid Alts.
Han har 20 års erfaring fra den finansielle sektor i både Danmark og Tyskland. Christoph har arbejdet med Asset Allocation, Manager Selection og investeringsrådgivning i blandt andet Nordea, Tryg og Jyske Bank. Christoph har en HD i Finansiering fra CBS og er Chartered Alternative Investment Analyst. Ved siden af sit arbejde underviser Christoph på et kursus om Alternative Investeringer.

Henrik Østergaard, Cand. Scient.Pol.

Ejer og stifter af Østergaard & Co.

Henrik er Cand. Scient. Pol og har en baggrund fra Nordea Markets og Royal Bank of Scotland før etableringen af Østergaard & Co, der er et multi-family office. I Nordea var Henrik executive director med ansvar for salg, trading og analyse af dansk realkredit og etablerede siden Institutional Solutions, der udviklede risikostyringsværktøjer, allokeringsmodeller og derivatløsninger til brug for bankens institutionelle kunder. Hos RBS var han MD med ansvar for bankens europæiske institutionelle kunder.

Michael Albrechtslund

Direktør, Finansforeningen/CFA Society Denmark

Michael er direktør i Finansforeningen/CFA Society Denmark, en stilling han har haft siden 2017. Han har 35 års erfaring fra den finansielle sektor, hvor han primært har beskæftiget sig med Asset Management og Venture Investeringer som CIO og CEO. Michael har en universitetsgrad i økonomi fra Indiana University i USA, og er tillige Senior Advisor samt aktivt bestyrelsesmedlem og -formand for en række finansielle selskaber i Danmark indenfor bank, kapitalforvaltning, betalingsformidling og forsikring.

Kun for medlemmer af Fund & Family Offices netværket.

Et medlemskab af et netværk koster årligt kr. 4.500 ekskl. moms. Du kan læse mere om netværket her.

Kontakt os på mail@finansforeningen.dk, hvis du er interesseret i at høre mere om netværket.

CFA PL credits

If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 2.50 PL credits hours for your participation in this meeting.

Details

Date:
8 February
Time:
10:00 - 14:30
Event Category: