21
June
10:00 — 11:20
Online
Loading Events

Ved flere lejligheder har Finansforeningen afholdt arrangementer med fokus på ”negative renter” og effekterne heraf. Sidste efterår var det institutionelle investorer, der var i fokus. Denne gang retter vi søgelyset mod private investorer.

Der har været betydelig bevågenhed i medierne omkring det stigende omfang af negative renter, som pålægges bankindlån fra private. Spørgsmålet er, om negative renter rent faktisk har påvirket investeringsomfanget og valg af investerings- og pensionsprodukter tilsvarende – herunder risikovilligheden. Og i forlængelse heraf om risikovilligheden – hvis den er steget – er blevet højere end godt er.

Med potentielt stigende risikovillighed kommer der også uundgåeligt større op- og nedture. Hvordan håndter private investorer dette indtil videre? Vil store kursudsving kunne få samfundsøkonomiske konsekvenser? Er investorerne og regulatorerne mere opmærksomme end tidligere? De seneste måneders bulletiner fra USA, hvor mere eller mindre tilfældige enkeltaktier drives voldsomt op i kurs af privatinvestorer – med deraf følgende ekstreme kursudsving – gør blot denne snak endnu mere aktuel.

Så selvom det er svært kvantificerbart, håber vi, at seminaret samtidig kan kaste lys på en af bivirkningerne ved ekstremt lempelig pengepolitik: potentielt overdreven risikotagning.

Hør Anders Ahle, Senior Investeringsspecialist hos PFA og Jacob Hvidberg Falkencrone, Chief Analyst hos Danske Bank.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til talerne via chatten.

Mødet holdes online, og der er tilmeldingsfrist samme dag kl. 9:00.

Program

10:00 Velkomst og introduktion til dagens program
Michael Albrechtslund, Direktør, Finansforeningen / CFA Society Denmark
10:05 Hvordan reagerer pensionskunder på faldende renteafkast?
Anders Ahle, Senior Investeringsspecialist, PFA
10:40 Negative renter og privates investeringsadfærd
Jacob Hvidberg Falkencrone, Chief Analyst, Danske Bank
11:15 Afsluttende bemærkninger og tak for i dag

Talere

Anders Ahle
PFA

Anders Ahle er senior investeringsspecialist i Investering & Produkter. I den rolle sikrer han bla, at PFA’s rådgivere og kundechefer har solide og konkurrencedygtige produkter og værktøjer samt, at de kan formidle produkter og resultater på en seriøs og ansvarlig måde. Anders deltager ofte i kundemøder og repræsenterer PFA i diverse branchenetværk. Tidligere har Anders arbejdet 12 år i Nordea, bla. som produktchef i Wealth Management og teamleder i Private Banking.

Se LinkedIn profil her

Jacob Hvidberg Falkencrone
Danske Bank

Jacob Hvidberg Falkencrone arbejder som chefanalytiker i Danske Bank, hvor han beskæftiger sig med rådgivning og produkter på investeringsområdet målrettet private kunder i Norden. Jacob sidder desuden med analyser og ekstern kommunikation på blandt andet vores kunders investeringsadfærd. Jacob har en Cand.Oecon fra Copehagen Business School.

Se LinkedIn profil her

Mødet er arrangeret af foreningens Obligationsudvalg.

Priser

Premium-medlem: Gratis

Basis-medlem: Gratis

Studerende-medlem: Gratis

Ikke-medlem: kr. 1.250

Læs om fordelene ved medlemskab af Finansforeningen og meld dig ind her. Vi afholder 20-30 arrangementer om året, så pengene er hurtigt tjent ind.

CFA PL credits

If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 1.25 PL credits hours for your participation in this meeting

Details

Date:
21 June
Time:
10:00 - 11:20
Event Category: