Faglig sparring og videndeling for alternatives professionelle

Vi er meget glade for nu at kunne tilbyde professionelle, der arbejder med alternative investeringer, et netværk med deres kerneområde i fokus.

Netværket skal være et forum, hvor vi kan drøfte rent faglige emner, og hvor dagsordenen ikke er påvirket af ”sell side” og marketinginteresser. Bidragene til netværket vil komme fra talere fra ind- og udland – herunder fra netværkets deltagere – og kombineres med udveksling af erfaringer, ideer, viden mv. mellem medlemmerne.

Medlemmer af netværket vil komme til at bestå af både generalister (Head of Alternatives etc.), samt specialister (RE, PE, Infrastruktur etc.), der alle bruger en væsentlig del af deres tid på alternative investeringer. Dette kan både være i forhold til in-house analyser, men også i høj grad i forhold til diligence af managers.

Netværket er initieret af Christoph Junge, CAIA, Nordea Liv & Pension, og Casper Hammerich, CAIA, Kirstein. Er du nysgerrig på, om din profil passer til netværket, er du velkommen til at kontakte dem på nedenstående e-mail adresser.

Vi glæder os til at byde et nyt netværk velkommen.

Christoph Junge

Casper Hammerich

Kontakt

Spørgsmål af praktisk karakter og indmeldelse kan adresseres til Ditte Stage, ditte@finansforeningen.dk.

Priser for netværksmedlemskab

Medlemskab i netværket koster 4.500 kr. ekskl. moms om året og giver adgang til alle netværkets møder: 4 halvdagsmøder årligt + en årlig netværksmiddag.

Deltagelse i netværket forudsætter medlemskab i Finansforeningen. Samlet pris for netværks- og basismedlemskab af foreningen koster 7375 kr. inkl. moms.

Læs mere om medlemskab samt priser her.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Ved at klikke rundt på hjemmesiden, accepterer du brugen af cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close