Finanstilsynet var i marts 2025 på funktionsinspektion i PFA Pension vedrørende den løbende værdiansættelse af alternative investeringer.
Inspektionen vedrørte virksomhedens løbende værdiansættelse af aktivklasserne private equity, infrastruktur og illikvide kreditinvesteringer. Inspektionen fokuserede på den løbende værdiansættelse og benyttede værdiansættelsesmodeller. Derudover vedrørte inspektionen dokumentation og analyse af antagelser og informationskilder til brug for den løbende værdiansættelse, f.eks. betaværdier, markedsindeks og tærskelværdier, samt virksomhedens kontrol af fondsforvalternes værdiansættelse.
Netværksmødet tager afsæt i Finanstilsynets praksis med tilsyn med løbende værdiansættelse, herunder formuleringerne i vejledningen om løbende værdiansættelse, samt et oprids af PFA’s tilgang til løbende værdiansættelse samt oplevelser og erfaringer med det seneste tilsyn.