Netværksmødet handler denne gang om semi-likvider og demokratisering af alternativer. Udvikling og efterspørgsel giver flere investorer adgang til private equity, private credit, infrastruktur og ejendomme, men rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt illikvide aktiver kan – og bør – indpakkes i semi-likvide strukturer og investorerne forstår de bagvedliggene mekanismer.

Demokratisering af alternativer kan være en positiv udvikling, hvis den betyder, at flere investorer får adgang til relevante risikopræmier, mere robuste porteføljer og diversifikation. Men demokratisering bør ikke forveksles med forenkling. Jo mere komplekst og illikvidt et produkt er, desto større krav stiller det til investoruddannelse, rådgivning, dokumentation og løbende opfølgning.

Vi ser på både buyside- og sellside-perspektiverne: produktdesign, målgruppe, investorforståelse, rådgivning, omkostninger og governance. Hvordan håndteres due diligence, værdiansættelse, afkasttracking, pacing, pipeline og co-investments? Hvad sker der under stress, ved store indløsningsønsker eller gating?

Det centrale spørgsmål er, om semi-likviditet skaber reel værdi og ansvarlig adgang til alternative risikopræmier – eller primært en mere salgbar indpakning af grundlæggende illikvide investeringer.

Målet med temaet er ikke at afklare, om semi-likvide alternativer er “gode” eller “dårlige”. Målet er derimod at undersøge, hvilke standarder der bør være på plads, hvis markedet skal udvikle sig på en måde, der både er investeringsfagligt holdbar og ansvarlig over for den investorbase, man ønsker at invitere ind.