Blockchain, Stablecoins og Tokenisering

Infrastrukturen der vil/kan omskrive de finansielle markeder?

Er det nordiske kapitalmarked klar, og hvad sker der, hvis Europa får sin egen stablecoin?

De finansielle markeder står over for en infrastrukturel transformation. Blockchain, stablecoins og tokenisering er ikke længere fremtidsscenarier – og spørgsmålet er ikke længere om de vil påvirke de finansielle markeder, men hvornår og hvordan. Hvad betyder instant payments og account-to-account-betalinger for den dominerende kortmodel? Og hvad sker der med settlement, custody og betalingsinfrastruktur, når transaktioner afvikles i realtid på en distributed ledger?

På dette seminar tager vi emnet fra byggesten til praksis – med markedsnære cases, et bredere forskningsbaseret perspektiv og en uafhængig regulatorisk stemme.

Jan Damsgaard, CBS åbner med en forskningsbaseret introduktion til de tre byggesten og deres indbyrdes sammenhæng. Hvad er blockchain, stablecoins og tokenisering, og hvordan supplerer de hinanden i en ny AI-verden? Han sætter desuden fokus på et centralt geopolitisk spørgsmål om digital suverænitet: Langt størstedelen af eksisterende stablecoins er USD-denominerede. Hvad betyder det for dollardominansen og Europas position i det digitale finansielle system?

Mohamad Zaraket, BNY sætter fokus på, hvordan infrastrukturen på de finansielle markeder udvikler sig for at understøtte et digitalt og i stigende grad “always-on” finansielt system. Han ser nærmere på nye institutionelle anvendelser af digitale aktiver, tokenisering og digitale penge og på den rolle, etablerede finansielle institutioner kan spille i udviklingen af en sikker, sammenhængende og interoperabel markedsinfrastruktur for fremtiden.

Michael Boel, Banking Circle giver et markedsnært perspektiv på udviklingen inden for instant payments, interoperabilitet og stablecoins. Han ser nærmere på, hvordan løsningerne rulles ud i praksis, hvilke use cases der driver udviklingen, og hvordan konkurrencen mellem nye og eksisterende betalingsløsninger er ved at forme markedet. Hvad skal der til for at skabe interoperabilitet på tværs af betalingsinfrastrukturer – og hvilken rolle kan stablecoins få i et marked, hvor betalinger i stigende grad sker øjeblikkeligt og på tværs af systemer?

Samuel Eddie Mogensen, Danmarks Nationalbank afslutter med et centralbankperspektiv. Hvad bliver fremtidens former for penge og aktiver? Vil udbredelsen af stablecoins, tokeniserede aktiver og centralbankers arbejde med digitale centralbankpenge føre til et nyt økosystem, og hvilke forhold er væsentlige, når det kommer til fremtidens infrastruktur og løsninger?

Du får indsigt i:

  • Hvordan blockchain, stablecoins og tokenisering hænger sammen
  • Hvordan instant payments og stablecoins udfordrer den eksisterende betalingsinfrastruktur
  • Hvordan interoperabilitet, nye use cases og konkurrence former fremtidens finansielle infrastruktur
  • Hvad en europæisk stablecoin kan betyde for kapitalmarkederne og Europas digitale suverænitet

Seminaret samler forskningsbaseret fundament, industriperspektiv og regulatorisk indsigt i ét program – og giver dig det overblik, der er nødvendigt for at navigere i et marked under hastig forandring.

 

Type
Seminar
Dato
7. september 2026 13:30
Lokation
Kosmopol - Mødesalen
Fiolstræde 44
København K
Denmark
Info

50 meter fra Nørreport Station.

Nærmeste offentlige parkeringskælder er Q-Park på Israels Plads, Linnésgade 1.

Scroll to Top

NYHEDSBREV

Få alle nyheder fra Finansforeningen /
CFA Society Denmark
direkte i din indbakke.

HVER TORSDAG