Du invitereres til en inspirerende dag fyldt med faglige indlæg, netværksmuligheder og aktuelle diskussioner inden for Prudent Person Principle og EU Listing Act.
Hvad kan du forvente?
Navigating Investments with the Prudent Person Principle:
William Gibbons, Principal, Insurance Investment, Mercer, og Ian Nagle, Head of Investment Consulting (Denmark), Mercer, vil dykke ned i Prudent Person Principle (PPP) og dets anvendelse i EU, Schweiz, Storbritannien og Bermuda. De vil gennemgå nøgleelementer som risikovurdering, diversificering, due diligence og betydningen af at handle i forsikringstagernes bedste interesse.
Derudover ser vi på det skiftende regulatoriske landskab, herunder EIOPA’s nylige peer review af PPP-tilsyn i EU. Oplægget afsluttes med konkrete eksempler på, hvordan forsikringsselskaber navigerer regulering, optimerer investeringsstrategier og følger best practice.
Prudent person-princippet i en dansk og praktisk kontekst:
Tomas Krüger Andersen, Head of Legal, Pensions & Investments fra ATP, fokuserer på Finanstilsynets opdaterede vejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent person-princippet. Han vil desuden give en række eksempler på, hvordan man i praksis kan håndtere kravene. Derudover berøres en række af de dilemmaer, som reglerne og tilsynets praksis giver anledning til.
EU Listing Act – Hvad betyder det for kapitalmarkederne?
David Moalem, partner, ph.d., og Emil Steenberg, partner, begge fra Bech-Bruun, gennemgår de væsentligste ændringer i EU Listing Act-lovpakken, herunder nye regler i prospekt- og markedsmisbrugsforordningen og deres betydning for aktørerne på kapitalmarkederne.
Dagens netværksaktivitet Bordet rundt giver alle deltagere mulighed for at præsentere en aktuel faglig problemstilling, der optager dem og deres organisation. Formålet er at skabe en åben diskussion og udveksling af erfaringer i en uformel ramme.
Dagen byder også på gode muligheder for networking under morgenmad, frokost og kaffepauser.