Investment & Securities Law netværksmøde 2026-I

Mødets tema er digital assets og depotstrukturer

Vi glæder os til at byde velkommen til årets første netværksmøde i Investment & Securities Law-netværket, hvor vi sætter fokus på to højaktuelle emner: depotstrukturer og udviklingen inden for digital assets.

Gennem oplæg fra førende markedsaktører ser vi nærmere på både de praktiske forskelle mellem depotstrukturer, den regulatoriske udvikling inden for digital assets og de konkrete anvendelser af tokenisering i den finansielle sektor.

Vi indleder dagen med et oplæg om omnibusdepoter og segregerede depoter, hvor Søren Eberhard, Director & Client Executive hos BNY, giver en praktisk gennemgang af de to depotmodeller. Oplægget belyser de væsentligste forskelle mellem strukturerne, den gældende markedspraksis og betydningen for beskyttelsen af investorernes aktiver.

Dernæst retter vi blikket mod digital assets. Alex Dockx, Executive Director Industry Development hos J.P. Morgan, giver en introduktion til tokenisering og de grundlæggende begreber inden for digitale aktiver. Han giver desuden et aktuelt overblik over den regulatoriske udvikling og markedets modenhed samt deler sine perspektiver på, hvordan udviklingen forventes at påvirke den finansielle infrastruktur i de kommende år.

Om eftermiddagen sætter vi fokus på tokenisering i praksis. Claus Skaaning, CEO, og Anh Nguyen, Head of Legal, begge fra DigiShares, giver et strategisk og praksisnært indblik i udviklingen inden for tokenisering og digital assets. Med udgangspunkt i konkrete use cases præsenterer de, hvordan teknologien anvendes i praksis, samtidig med at de belyser de regulatoriske rammer og den globale udvikling i lovgivning og markedsadoption. Oplægget sætter særligt fokus på de muligheder og udfordringer, som udviklingen skaber for investorer, fonde og kapitalforvaltere.

Som en central del af netværksmødet gennemfører vi også “Bordet rundt”, hvor vi inviterer alle deltagere til at dele en aktuel faglig problemstilling fra deres organisation. Det kræver ingen forberedelse af egentlige oplæg – blot en kort opridsning på 2–3 minutter, der kan danne grundlag for en uformel og inspirerende drøftelse i plenum.

Ud over de faglige indlæg bliver der rig mulighed for dialog, erfaringsudveksling og netværk – både i løbet af dagen og ved den afsluttende netværksmiddag.

 

Type
Professional Networking
Dato
26. august 2026 09:30
Lokation
Kosmopol - Grossererens mødelokale
Fiolstræde 44, kælder
København K
Denmark
Info

50 meter fra Nørreport Station.

Nærmeste offentlige parkeringskælder er Q-Park på Israels Plads, Linnésgade 1.

Scroll to Top

NYHEDSBREV

Få alle nyheder fra Finansforeningen /
CFA Society Denmark
direkte i din indbakke.

HVER TORSDAG