På årets første netværksmøde i Performancemåling netværket dykker vi ned i de nyeste trends og udfordringer inden for performancemåling, AI og regulering i finanssektoren.
Dagens program byder på inspirerende oplæg fra eksperter, interaktive Lean Coffee-sessioner og masser af mulighed for erfaringsudveksling og sparring med fagfæller.
Performance Analytics Technology og AI – trends og udvikling:
Dr. Ian J. Thompson, Head of Performance Product, Data & Analytics, Growth Ventures hos BNY, tager udgangspunkt i en nylig artikel fra The Journal of Performance Measurement og udforsker centrale overvejelser for virksomheder, der ønsker at udvikle deres performance-systemer. Skal man vælge en in-house, outsourced eller hybrid model? Hvordan kan AI og automatisering forbedre data og workflows? Hvordan sikrer man de rette kompetencer for at følge med teknologien?
AI-forordningen og finanssektorens brug af AI:
Camilla Neuenschwander, Chefkonsulent hos Finanstilsynets kontor for Fintech, Krypto, Crowdfunding og Betalinger giver en opdatering på den nye EU AI-forordning (AI Act) og dens konsekvenser for den finansielle sektor. Hvad er formålet med forordningen? Hvilke krav stilles der, og hvordan forbereder Finanstilsynet sig? Derudover ser vi på, hvordan AI allerede anvendes i sektoren.
Decision Based Performance Attribution:
Oscar Blomquist, Head of Risk & Systems, The Fourth Swedish National Pension Fund (AP4) præsenterer, hvordan The Fourth Swedish National Pension Fund håndterer afkastallokering i en kompleks beslutningsstruktur. Hvordan fordeles afkast mellem forskellige investeringsansvarlige? Hvad har fungeret – og hvad har ikke? Hvordan håndteres benchmarks og strategiske synspunkter i denne ramme?
Efter netværksmødet afholder vi den årlige netværksmiddag – en oplagt mulighed for at fortsætte de faglige samtaler i uformelle omgivelser.