Åbne inspektionsrapporter: Er oplysninger om utilstrækkelige tabshensættelser en trussel mod den finansielle stabilitet?

Forfatter: Frank Thinggaard

Denne artikel undersøger, hvordan aktiemarkedet reagerer, når Finanstilsynet efter en inspektion af et dansk pengeinstitut oplyser, at tabshensættelserne er utilstrækkelige. Vi undersøger to spørgsmål: 1) reagerer investorerne i den undersøgte bank negativt på Finanstilsynets meddelelse, og 2) har Finanstilsynets oplysning om utilstrækkelige tabshensættelser i én bank en afsmittende effekt på aktiekursen for andre banker? Hvis aktiemarkedet reagerer meget kraftigt og irrationelt på Finanstilsynets oplysninger, kan dette udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet. Vores resultater viser signifikant negative aktiekursreaktioner for den inspicerede bank i vores undersøgelsesperiode 2009-2020. Vi finder også signifikante afsmittende effekter på aktiekursen for andre banker; men den økonomiske betydning er begrænset. Vi finder ingen signifikante smitteeffekter for store banker, hvilket er betryggende ud fra en systemisk risikobetragtning.

Udgivelse: 2025 – nr. 2

Antal sider: 7

Har du brug for et login? Klik her
Har du glemt din adgangskode? Klik her 

Scroll to Top

NYHEDSBREV

Få alle nyheder fra Finansforeningen /
CFA Society Denmark
direkte i din indbakke.

HVER TORSDAG