Forfattere: Stig Tørnes-Hansen, Jens Kristian Kimper og Hella Gebhardt Rønnebæk
I forbindelse med, at der i den nye realkreditlov er åbnet mulighed for at tilbyde afdragsfrihed på realkreditlån til private boligejere, introducerede realkreditinstitutterne den 1. oktober i år de nye afdragsfrie lån. Med dette udgangspunkt gennemgås produktudbuddet indenfor afdragsfrie lån; og muligheder og konsekvenser for låntagerne beskrives. Der fokuseres på forskellene mellem konverterbare lån og rentetilpasningslån med afdragsfrihed samt den låntageradfærd, den nye type lån kan medføre. Endelig belyses de parametre, der kan være relevante i forbindelse med prisfastsættelsen af de obligationer, som finansierer de konverterbare lån med afdragsfrihed.
Udgivelse: 2003 – nr. 7
Antal sider: 5