Titel: Afdragsfrihed: problem eller løsning?
Forfattere: Bjarne Brænder Florentsen, Michael Møller og Claus Parum
Udgivelse: 2014 – nr. 4
Antal sider: 7
Fjernelse eller formindskelse af afdragsfriheden i realkreditsystemet betragtes af mange som en løsning af tre proble- mer, nemlig som et middel til at forøge robustheden af den danske finansielle sektor, herunder sikkerheden af danske realkreditobligationer, til at forøge en for lav privat opsparing og til at mindske de naive boligkøberes undervurdering af, hvad det koster at bo i ejerbolig. Men afdragsfrihed kan ligeså vel betragtes som en løsning af flere problemer. Det muliggør, at specielt pensionister kan bo i ejerboliger uden tvangsopsparing til arv, og det mindsker de naive boligkø- beres overvurdering af, hvad det koster at bo i ejerbolig. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt den private opsparing er for lille eller for stor, så det giver ikke noget argument for eller imod afdragsfri lån.