Den 1. juli 2004 trådte en ny dansk lov i kraft, der har til formål at regulere forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, når sidstnævnte tilbydes at deltage i arbejdsgivers aktiekapital-baserede incitmentsprogram (herefter benævnt “warrants” og/eller “optioner”). Loven, hvis beskyttelsesniveau er ufravigeligt til skade for lønmodtager, jf. §8, har været længe ventet, eftersom der på området har hersket en vis usikkerhed om, hvornår en medarbejder erhverver ret til det aktiekapital-relaterede instrument. Forholdet har typisk været relevant ved den pågældende medarbejders fratræden af sin stilling hos arbejdsgiveren.
Nærværende artikel er en gennemgang og analyse af den nye Aktieoptionslovs bestemmelser. Artiklen har ikke til hensigt at diskutere den tidligere retstilstand i relation til Funktionærlovens §17a. Dette til trods vil der indledningsvist blive givet en kort baggrund for Aktieoptionsloven.