Forfattere: Svend Jakobsen og Mikkel Svenstrup
Artiklen analyserer sammenhængen mellem pris, rente og rentefølsomhed for de nye lån med renteloft også kaldet garantilån. Ana- lysen viser, at de to låntyper repræsenteret af RD’s FlexGaranti og Nykredits RenteMax har nærmest identiske egenskaber. Begge obligationer er kursfølsomme med en optionsjusteret varighed omkring 4 og en svagt negativ konveksitet.
Beregninger set fra låntager viser, at garantilån har en ydelses- og indfrielsesprofil, som placerer dem mellem rentetilpasnings- og konverterbare lån, dvs. med en relativ lav startydelse og en relativ høj beskyttelse mod rentestigning. Den kombination tiltaler mange låntagere, der indtil nu har været tvunget til at vælge enten rentetilpasningslån eller fastforrentede lån.
Efter tre måneder har realkreditinstitutterne ydet lån med renteloft for over 37 mia. kr. Dermed er lånene hastigt på vej til at indtage en plads som alternativ til de to traditionelle låntyper. Artiklens analyse af prisdannelsen i de første 3 måneder tyder dog på, at investorerne har været tilbageholdende med at købe garantilån og at de indtil videre foretrækker de traditionelle konverterbare obligationer.
Udgivelse: 2005 – nr. 1
Antal sider: 5