Titel: Bankers prissætning af lån før og efter finanskrisen – Leder
Forfatter: Anders Grosen
Udgivelse: 2010 – nr. 2
Antal sider: 3
Finanskrisen har for længst udviklet sig til en dyb økonomisk krise, der indtil nu har kostet enorme summer i tabt produktion. I avisartikler hører vi gentagne gange historier om, at virksomheder med sunde projekter ikke kan opnå bankfinansiering. Hvis en sådan kreditklemme (credit crunch) er en realitet, er det en alvorlig sag, da det kan forværre krisen.
Nationalbankens nye udlånsundersøgelse bekræfter, at bankerne har strammet deres kreditpolitik. Men undersøgelsen finder ikke tegn på en kreditklemme. Derimod er en forøgelse af bankernes rentemarginal et væsentligt element i stramningen af bankernes kreditpolitik. Derfor fokuseres der i det følgende på en analyse af bankernes prissætning af udlån før og efter krisen.