Titel: Bevæger huspriserne sig op eller ned?
Forfattere: Christoffer Albertsen og Birgit Daetz
Udgivelse: 2014 – nr. 4
Antal sider: 8
Udviklingen i huspriserne er et ofte diskuteret emne. Uanset om priserne bevæger sig op eller ned, skaber de debat i dagspressen. Det kan undre, at der det ene øjeblik tales om, at priserne stiger, og dagen efter omtales, at priserne falder. Hvordan kan dette hænge sammen? De boligstatistikker, der bliver gengivet i medierne, bygger på forskelligt datagrundlag og forskellige statistiske modeller. Der er altså grobund for forvirring, hvis man ikke skeler til, præcis hvilke boligprisindekser der er benyttet i omtalen af prisudviklingen. Denne artikel viser, at metoden er altafgørende for forståelsen af prisudviklingen. Boligpriserne kan gå både op og ned samtidig, hvis man benytter samme data- grundlag men forskellige metoder.