De kooperative virksomheder – hvor blev de af?

Titel: De kooperative virksomheder – hvor blev de af?
Forfatter: Jørn Astrup Hansen
Udgivelse: 2013 – nr. 4
Antal sider: 6

Dereguleringen af de finansielle markeder, der tog sin begyndelse i 80’erne, og den løsslupne pengepolitik, der kom til at præge 00’erne, førte til en omfattende finansiel krise, der i 2008 også kom til Danmark. Men Lehman Brothers var anledningen snarere end årsagen.

Begyndende i 2004 kastede danske penge- og kreditinstitutter alle forsigtighedshensyn over bord. Glemt var alt om boring banking. Væksten i den finansielle sektor blev afkoblet fra udviklingen i den reale økonomi. Økonomien var drevet af de finansielle muligheder; vi fik finansielle bobler.

Neoliberalismen var over os. Markedet var herre. Den finansielle sektor, der domineres af private aktieselskaber motiveret af profit hensyn, fik vokseværk.

Tidligere spillede kooperative virksomheder, der formodningsvis drives af andre hensyn end profit, en betydelig rolle i den finansielle sektor. Kunne de have gjort en forskel under den hæsblæsende udvikling i 00’erne? Svaret blæser i vinden. Entreprenante direktører havde i 90’erne held til at demontere store dele af den kooperative sektor.

 

Har du brug for et login? Klik her
Har du glemt din adgangskode? Klik her 

Scroll to Top

NYHEDSBREV

Få alle nyheder fra Finansforeningen /
CFA Society Denmark
direkte i din indbakke.

HVER TORSDAG