Titel: Den dag realkreditobligationer mistede deres uskyld
Forfattere: Claus Hvidegaard, Henrik Jørgensen og Henrik Dahl
Udgivelse: 2010 – nr. 4
Antal sider: 6
Efter et meget turbulent andet halvår 2008 og start på 2009 i det danske realkreditmarked, var vi fra andet halvår 2009 tilbage til niveauerne fra før finanskrisen.
Sådan kunne vi hurtigt starte og slutte en analyse af den største krise realkreditinvestorer har oplevet i moderne tid. Men ud over at være en meget unuanceret og også forkert analyse, ville den også have forbigået den formodentligt mest lærerige periode i investeringsmarkedet for realkreditobligationer uden at drage nogen lære fra den.
I denne artikel vil vi tage os tiden til at drage lære af finanskrisens effekter på realkreditmarkedet og ikke mindst kigge på nogle af de faldgruber, der kan opstå ved investering i realkreditobligationer, og som ramte segmentet i perioden.