Forfatter: Sophie Kjeldsen Berg
Ansvarlige investeringer har de seneste år været genstand for en voksende interesse. Artiklen undersøger om virksomheder, der inkluderes i et specifikt ansvarligt indeks, prisfastsættes højere end virksomheder, der ekskluderes. Indekset ligger til grund for nyere benchmark-indekserede produkter. Det undersøges dermed, om der er omkostninger eller gevinster ved at foretage ansvarlige investeringer. Det konkluderes, at der ikke er klare resultater for, hvorledes inklusion henholdsvis eksklusion i indekset påvirker aktiekursen. En forklaring kan være, at segmentet for ansvarlige investeringer endnu ikke har nok aktiver under forvaltning, som følger indekset. En anden forklaring kan være, at efterspørgselskurven efter en aktie generelt er flad, så øget efterspørgsel fra et segment af investorer fuldstændig skubber andre investorer ud. Lidt provokerende, og i modsætning til den normale mangel på gratis frokoster inden for økonomi, så kan man sige, at det er gratis at være grøn.
Udgivelse: 2020 – nr. 3
Antal sider: 8