Et stigende antal danskere sparer ikke nok op til pension

Forfattere: Nikolaj Warming-Lollesgaard og Christian Heebøll Hammer

Artiklen redegør for udviklingen i andelen af danskere, der indbetaler så lidt til pension, at de får adgang til det fulde folkepensionstillæg, når de går på pension. Gruppen udgør dermed den såkaldte restgruppe i pensionssystemet. Artiklen viser, at restgruppen har været svagt stigende de seneste par år. Stigningen i restgruppen sker under en højkonjunktur, som isoleret set burde bidrage til en lavere restgruppe. Stigningen er tidsmæssigt sammenfaldende med de seneste års forringelser af rammevilkårene for de pensionsprodukter, som typisk anvendes af restgruppen. Artiklen viser også, at tilgangen til restgruppen stiger mere i de år, hvor forringelserne finder sted. Bedre rammevilkår og et mere fleksibelt udbud af de pensionsprodukter, som henvender sig til de grupper, der fortsat er i restgruppen, kan dermed være en del af løsningen for at nedbringe restgruppen fremadrettet. Artiklen bidrager dermed til debatten om hvordan vi sikrer, at flere indbetaler til deres egen pension og ligger således i naturlig forlængelse af pensionskommissionens anbefaling fra maj i år om et ekstraordinært ATP-bidrag for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger.

Udgivelse: 2022 – nr. 3

Antal sider: 7

Har du brug for et login? Klik her
Har du glemt din adgangskode? Klik her 

Scroll to Top

NYHEDSBREV

Få alle nyheder fra Finansforeningen /
CFA Society Denmark
direkte i din indbakke.

HVER TORSDAG