Standardlærebogsmodellen mht. kapitalomkostninger og værdiansættelse i et perfekt kapitalmarked med selskabsskatter er Modigliani & Miller (1963). Den model forudsætter imidlertid bl.a., at den forventede betalingsstrøm fra driften er en uendelig konstant annuitet, og at det fremtidige fremmedkapitalniveau i kroner og øre (og dermed det årlige fremmedkapitalrelaterede renteskatteskjold) er kendt med sikkerhed og konstant i uendelighed. Den typiske (lærebogs)model er derfor sjældent relevant og vil som hovedregel overvurdere værdien af renteskatteskjoldene og dermed fordelagtigheden af at frem- medkapitalfinansiere. Formlerne i Modigliani & Miller (1963) bør i det store hele ikke anvendes til at beregne kapitalomkostninger og til at foretage værdiansættelse. Det er besynderligt, at formlerne i Modigliani & Miller (1963) fort- sat er det almindelige benchmark i såvel lærebøger som i praksis.