Titel: Finanskrisen – er den markedsorienterede regulering skurken?
Forfatter: Anders Grosen
Udgivelse: 2009 – nr. 3
Antal sider: 1
Under opturen har markedsværdier på aktier og ejendomme været meget populære på bankernes direktionsgange. De vidnede om direktionernes dygtighed og blev anvendt som grundlag både for deres egen aflønning og for bankernes udlån til virksomheder og borgere.
Men her under nedturen er den markedsorienterede opgørelse tilsyneladende skyld i bankernes dårlige resultater. I hvert fald er standardsætteren inden for international regnskabsregulering, IASB, i efteråret 2008 på rekordtid kommet de betrængte virksomheder herunder bankerne til undsætning med en regnskabsmæssig hjælpepakke som supplement til de andre hjælpepakker fra centralbanker og regeringer. Men er anvendelse af markedsværdier i regnskabet virkelig skurken?