Sidste år åbnede politikerne for den ny pensionstype, aldersopsparing1, der siden har været et af de varmeste sam- taleemner i branchen. Den nye pension træder i stedet for den ellers meget populære kapitalpension, som den arver en række egenskaber fra. Aldersopsparingen har fået en hård fødsel. Kritikken er haglet ned over den lille ny, der er blevet udråbt til at være et decideret ”dårligt produkt”. Der er imidlertid ikke belæg for den skånselsløse kritik. Aldersopsparing er nemlig – med afstand – den skattemæssigt mest attraktive langsigtede opsparingsform for lav- og mellemindkomstgrupper. Det gælder både i forhold til dens forgænger, kapitalpensionen, men også alternative pen- sionsformer og opsparing i frie midler. Ud over indførelsen af den nye aldersopsparing er der tillige åbnet mulighed for at lave eksisterende kapitalpensioner om til aldersopsparing på favorable vilkår – nemlig med en skatterabat på 2,7 procent. Det er et godt tilbud. Alligevel skulle der angiveligt være en lang række ulemper forbundet med at tage imod skatterabatten. En gennemgang af ulemperne viser dog, at de eneste reelle ulemper er konsekvenser af pensi- onsinstitutternes egne valg.