Forfatter: Caspar Rose
Artiklen tester hypotesen om, at øget ejerskab af de institutionelle investorer øger værdiskabelsen i de børsnoterede selskaber. Institutionelle investorer udgør den største gruppe af investorer på fondsbørsen, hvor de besidder indflydelsesrige kapitalposter i mange store virksomheder. Modsat mindre aktionærer kan man argumentere for, at de institutionelle investorer i kraft af deres størrelse kan mindske free rider problemet og således disciplinere ledelsen til en bedre performance. Undersøgelsen viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet, når der målt ved Tobin’s q ses på performance effekten af institutionelle investorers aggregerede ejerskab i virksomhederne. Derimod er der en positiv signifikant performance effekt af øget ejerskab af banker, mens der er en signifikant negativ effekt af ATP/LD’s ejerskab i perioden 1998- 2001. Der argumenteres for, at man i højere grad bør indrette incitamentssystemerne intern hos de institutionelle investorer, således at den langsigtede værdiskabelse i virksomhederne sikres.
Udgivelse: 2005 – nr. 4
Antal sider: 6