I takt med stadig lavere renter er livsforsikringsselskaber, pensionskasser og andre investortyper begyndt at foretage ’alternative’ investeringer fremfor ’traditionelle’ investeringer i børsnoterede værdipapirer. Denne tendens bekymrer blandt andet Finanstilsynet (2014), da alternative investeringer er kendetegnet ved, at markedet, som disse aktiver handles på, ikke er dybt, likvidt og transparent sammenlignet med markedet for traditionelle investeringer.1 Det må således forventes, at værdien af alternative investeringer belastes af en illikviditetspræmie afhængig af graden af il- likviditet. Denne artikel adresserer, hvilken korrektion af illikviditetspræmien der skal foretages for at sikre konsistens i værdiansættelsen med henholdsvis DCF og APV modellen. Vi finder, at illikviditetspræmien på samme måde som med beta er afhængig af selskabets kapitalstruktur. Estimation af illikviditetspræmien er derfor på samme måde som med beta en udfordrende opgave.