Forfattere: Ken L. Bechmann, Johannes Raaballe og Peter Raahauge
Traditionelt argumenteres for, at desto mere in- formation, desto bedre. I forlængelse af blandt andet en række afnoteringer fra Københavns Fondsbørs, jf. bl.a. Christiansen og Frederiksen (2005) er der dog startet en diskussion af, om ikke man kan få for meget information – enten således at informationen ender med at blive uoverskuelig eller, at selskaberne bruger uhensigtsmæssig megen tid på levering af information. Denne artikel adresserer denne diskussion på to leder.
For det første studeres udviklingen i og typen af den information, som selskaberne har leveret til Københavns Fondsbørs i perioden 2001 til 2004. Resultaterne viser, at antallet af meddelelser pr. selskab er mere end fordoblet i denne periode, og at stigningen specielt skyldes insideres handler og i nogen grad meddelelser om regnskabet, samt meddelelser af mere generel karakter, dvs. meddelelser om eksempelvis nye ordrer, produkter, markeder eller andre virksomhedsspecifikke forhold.
For det andet undersøges aktiemarkedets reaktion på kvartals-, halvårs- og årsrapporter, hvor det netop også diskuteres i hvor høj grad alle selskaber skal være forpligtiget til at levere alle disse rapporter. Undersøgelsen er den første i Danmark, der inddrager intradagdata, og som også betragter kvartals- og halvårsrapporter. Resultaterne viser blandt andet, at der generelt er relevant information i kvartals- og halvårsrapporter, eftersom aktiemarkedet reagerer på denne information i form af kursjusteringer og overnormalt handelsvolumen. Yderligere viser resultaterne, at aktiemarkedets reaktion på disse rapporter er forholdsvis hurtig og præcis, hvilket indikerer, at aktiemarkedet er rimeligt effektivt i informationsmæssig forstand.
Udgivelse: 2005 – nr. 5
Antal sider: 11