Forfattere: Mads Jensen, Allan Lorentzen og Flemming Østergaard

Blandt danske investorer er det en udbredt strategi at fordele formuen ligeligt på flere forskellige kapitalforvaltere, som alle får et mandat til at investere i en portefølje fordelt på en række forskellige aktivklasser – et såkaldt blandet mandat.

En del af værdiskabelsen forventes at komme fra, at kapitalforvalteren indenfor hver aktivklasse kan skabe et merafkast i forhold til aktivklassens gennemsnitlige afkast. En anden del af værdiskabelsen forventes at foregå ved, at de enkelte kapitalforvaltere vægter op og ned i de enkelte aktivklasser afhængigt af deres forventninger til de enkelte aktivklassers afkast i den nærmeste fremtid – såkaldt taktisk aktivallokering. Investoren følger derefter løbende op på kapitalforvalterne og udskifter en gang imellem de dårligste forvaltere med andre.

Vi vil med denne analyse belyse, at det er en uhensigtsmæssig strategi, der hverken giver en optimal risikospredning eller optimering af afkastmulighederne. Det er en langt bedre løsning at identificere de forvaltere, der er bedst i de enkelte aktivklasser og eventuelt tildele en enkelt forvalter det overordnede ansvar for den taktiske aktivallokering.

Udgivelse: 2019 – nr. 1
Antal sider: 7