I løbet af den senere tid er det kommet på mode at påstå, at investeringsbeviser indeholdende danske obligationer er en dyrere løsning for forbrugeren end at købe obligationerne direkte. Den artikel, mine kommentarer retter sig mod, er et eksempel på denne strømning. Et andet nyere eksempel er artiklen i nærværende nummer af Finans/Invest af Bjarne Florentsen og Michael Møller.
I det følgende vil jeg først diskutere den præmis, som Jesper Lund og Carsten Tanggaards (JL og CT) artikel bygger på. Dernæst vil jeg tage til genmæle mod deres kommentarer i samme artikel til et regneeksempel fremlagt i Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2003 fra Danske Invest.