Forfatter: Ken L. Bechmann
Den 16. december 2002, umiddelbart efter Fondsbørsens lukketid, uddelte bestyrelserne for de to A. P. Møller selskaber – D/S Svendborg og D/S 1912 – en tidlig julegave til deres aktionærer. Julegaven bestod af en fondsbørsmeddelelse, hvori det bekendtgøres, at de to bestyrelser “ har besluttet at undersøge mulighederne for at fusionere de to Selskaber, formentlig med Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg som det fortsættende Selskab.” Den kontante del af julegaven kom straks ved Fondsbørsens åbning dagen efter og udgjorde ved lukketid en samlet stigning i markedsværdien af de to selskaber på 17,8 mia. kr. svarende til en stigning på 20,4% i forhold til markedsværdien ved lukketid dagen før. Denne artikel diskuterer, hvorfor meddelelsen om fusionsplanerne blev modtaget så positivt af aktiemarkedet, og påviser herunder et puzzle relateret til fordelingen af denne værdistigning mellem de to selskaber.
Udgivelse: 2003 – nr. 1
Antal sider: 7