Forfattere: Henrik Kraft Scharling
Juli måned markerede bl.a. 80 året for Bretton Woods aftalerne. Siden da har USD været verdens førende reserve- og afregningsvaluta. Det giver USA politiske og finansielle fordele, som mange lande og unioner har forsøgt at overtage, men endnu uden held. BRICS+ er den økonomisk og befolkningsmæssigt hidtil største udfordrer, der kan få medvind fra den stigende ”trade fragmentation” (øgede handelshindringer m.v.). Det kræver dog, at BRICS+ bliver politisk stærkere end i dag, for normalt skal der både en ydre fjende og en indre samhørighedsfølelse til, før stater er villige til at afgive finans- og pengepolitisk suverænitet. Men hvis projektet lykkes, kan det ændre markant på global finansiel dynamik.
Udgivelse: 2024 – nr. 4
Antal sider: 8