Forfattere: Joachim Sperling, Helge Sigurd Næss-Schmidt og Christian Heebøll
Uden tilstrækkelig risikovillig kapital kan det blive svært for små virksomheder at vokse sig større. Derfor er det problematisk, at IPO-markedet tilsyneladende ikke fungerer i Danmark for små og mellemstore virksomheder. I Sverige fungerer markedet langt bedre, og det kan skyldes, at Sverige gennem flere år har gennemført ændringer af de erhvervspolitiske og finansielle rammebetingelser. Navnlig påvirker det de mest risikobetonede virksomheder, eksempelvis inden for pharma og IT, at adgangen til risikovillig kapital i Danmark er vanskelig. Netop denne type virksomheder har gode vækstbetingelser i Sverige, hvilket bl.a. skyldes et effektivt IPO-marked. I Sverige har man navnlig satset på at få de såkaldte corner-investorer på banen, som kan tage ansvar for, at der er tilstrækkelig opbakning ved en børsnotering. For at styrke likviditeten i markedet har man samtidig indført en aktiesparekonto, der i høj grad har bidraget til at styrke aktiekulturen i befolkningen. Artiklen dokumentere disse forskelle mellem Danmark og Sverige og viser en mulig vej for Danmark, hvis vi på tilsvarende vis ønsker mere gang i dette marked.
Udgivelse: 2015 – nr. 5
Antal sider: 14