I artiklen analyseres Vestre Landsrets dom i Midtbank-sagen. Omdrejningspunktet var, om sammenslutningsplanerne udgjorde en intern viden efter værdipapirhandelslovens § 34, stk. 2, samt om Midtbank A/S ved sin handel havde misbrugt denne interne viden. At spørgsmålet om den interne viden fik en så central rolle skyldes, at der var tale om en usikker viden om Svenska Handelsbankens potentielle opkøb af Midtbank. Således blev det relevant at fåfastlagt, om disse forhandlinger havde den tilstrækkelige fasthed til at kunne karakteriseres som intern viden. Foruden intern viden-begrebet kom misbrugsreservationen til at spille en afgørende rolle i sagen. Artiklen er opbygget sådan, at dommen præsenteres indledningsvist. Herefter analyseres henholdsvis intern viden-begrebet og misbrugsreservationen. Artiklen afsluttes med nogle generelle refleksioner over dommen og dens fremadrettede betydning.