Ny ATP-ordning til inflationssikring af pensionerne

Forfattere: Anders Grosen & Johannes Raaballe

ATP vil med det eksisterende set-up og det nuværende rente- og inflationsniveau ikke være i stand til at inflationssikre ATP-pensionerne. Tværtimod, fremadrettet er der udsigt til, at ATP-pensionen maksimalt vil udgøre 5% af den fulde folkepension for en enlig.

Med udgangspunkt heri skitserer vi et forslag til en ny ATP-ordning, der med stor sikkerhed sikrer en inflations- og levetidssikret tillægspension. Samtidig udgør pensionen et væsentligt bidrag til forsørgelsen for de 40% af de nuværende pensionister, der ikke har anden pensionsindtægt end ATP- og folkepensionen.

Konkret foreslår vi:
• At det nuværende ATP-bidrag 3,5- til 4-dobles
• At bidraget fremadrettet indekseres med udgangspunkt i lønudvikling, levetidsforøgelse og renteforhold
• At ATP omdannes til et væsentligt simplere foretagende, der ikke længere skal investere i risikable aktiver.

Udgivelse: 2020 – nr. 2

Antal sider: 8

Har du brug for et login? Klik her
Har du glemt din adgangskode? Klik her 

Scroll to Top

NYHEDSBREV

Få alle nyheder fra Finansforeningen /
CFA Society Denmark
direkte i din indbakke.

HVER TORSDAG