Forfattere: Kim Høibye og Jakub Zakrzewski
Finanskrisen – sub prime krisen: manglende due diligence eller mangel på transparens?
Mange vil formentlig påpege, at der er tale om to sider af samme sag – herunder EU Kommissionen der i sin ”investeringsplan for Europa” meddelte, at man agtede at genopbygge securitiseringsmarkeder af høj kvalitet uden at gentage de fejltagelser, der blev begået forud for den finansielle krise i 2008. Kommissionen betragter udviklingen af et simpelt, transparent og standardiseret securitiseringsmarked som en af hjørnestenene i kapitalmarkedsunionen. Fremover vil den hidtidige sektorspecifikke regulering af securitiseringer blive afløst af regler, der vil finde anvendelse for alle securitiseringer i EU – uanset hvem der udsteder, om de børsnoteres, og hvem der adresseres som potentiel investor. Reguleringen vil også skabe et regelsæt for en særlig form for simple, transparente og standardiserede securitiseringer, samt indføre et obligatorisk krav om due diligence, risikofordeling og investoroplysning.
Udgivelse: 2019 – nr. 1
Antal sider: 5