Titel: Nyt nøgletal for investeringsforeningernes omkostninger fremmer gennemsigtigheden, men… (leder)
Forfatter: Anders Grosen
Udgivelse: 2008 – nr. 3
Antal sider: 3
Nyt nøgletal for investeringsforeningernes omkostninger fremmer gennemsigtigheden, men det er op til investeringsforeningernes medlemmer og bestyrelser, om det nye nøgletal for investeringsforeningernes omkostninger skal resultere i lavere omkostninger at investere i forening.
Efter alt at dømme er der plads til en betydelig reduktion af investorernes omkostninger ved at investere i forening. Meget tyder nemlig på, at det er bankerne, der løber med fordelene ved stordrift på investeringsforeningsmedlemmernes bekostning. Det må betegnes som paradoksalt i et land som Danmark, hvor investeringsforeningerne er juridisk selvstændige enheder i modsætning til, hvad der typisk er tilfældet i udlandet. Der synes at være et påtrængende behov for at undersøge, hvorfor investeringsforeningerne ikke hidtil har kunnet skaffe deres medlemmer en (fair) andel af stordriftsfordelene ved at investere i forening.