Titel: Nyt nøgletal for omkostninger i investeringsforeninger: ÅOP – Årlige Omkostninger i Procent
Forfatter: Jesper Rangvid
Udgivelse: 2008 – nr. 3
Antal sider: 5
Formålet med denne artikel er at redegøre for de overvejelser, der ligger bag tilblivelsen af investeringsforeningernes nye omkostningsnøgletal ÅOP Årlige omkostninger i Procent der blev lanceret i juni 2007. Derudover er et andet formål at belyse konsekvenserne af de valg man har taget ved udarbejdelsen af ÅOP-tallet.
Konklusionen på analysen bliver, at det er prisværdigt, at investeringsforeningerne har udarbejdet et ÅOP-tal i og med, at ÅOP-tallet vil lette investors stillingtagen til valg af investeringsforening. Der endes dog også ud med en konklusion om, at beslutningen om kun at vise ét ÅOP-tal (udregnet for en investor, der holder et investeringsforeningsbevis i 7 år) nok ikke er specielt repræsentativt for den danske investor. Det foreslås derfor, at der også præsenteres (på www.ifr.dk osv.) ÅOP-tal for en investor, der holder investeringsbeviser i 2 år og 20 år.