Forfattere: Ken L. Bechmann og Michael Møller
Optioner er blevet et meget populært aflønningsinstrument til ledere og øvrige medarbejdere og denne form for aflønning er tilsyneladende kommet for at blive, også i Danmark. Den altovervejende del af KFX-selskaberne i Danmark har optionsprogrammer og omfanget har været kraftigt stigende i de øvrige børsnoterede selskaber. Mange programmer virker dog som om, de er indført forholds- vis kritikløst ud fra en tro på, at optionsprogrammer fremmer effektiviteten, uanset hvordan de er skruet sammen. Efter en række større skandaler i specielt USA er der kommet mere fokus på at forstå, hvilke incitamenter optionsaflønning skaber, og hvorledes optioner skal designes for at skabe de ønskede incitamenter. Formålet med denne artikel er at bidrage til denne debat ved at analysere forskellige konstruktioner af optionsaflønning og de incitamenter, der skabes af disse.
Udgivelse: 2003 – nr. 2
Antal sider: 11