Titel: Pengeinstitutternes likviditetsstyring – en del af noget større
Forfattere: Lizette Eistrup, Anne-Sofie Reng Japhetson og Jesper Berg
Udgivelse: 2017 – nr. 6
Antal sider: 7
Det enkelte pengeinstituts likviditet er afhængig af udviklingen i den samlede likviditet i det finansielle system. Den Europæiske
Centralbank har i Europa tilført væsentlige mængder likviditet til det finansielle system gennem bl.a. opkøbsprogrammer
for værdipapirer, som i forbindelse med en normalisering må forventes reverseret. I Danmark har Nationalbankens
interventioner i valutamarkedet og den deraf følgende udvikling i valutareserven været en vigtig faktor bag udviklingen
i den samlede likviditet i årene fra finanskrisens begyndelse og til i dag. Det er langt fra sandsynligt, at der vil ske en
reversering
af Nationalbankens balance, så derfor er det centrale scenarie i Danmark, at systemlikviditeten fortsat vil være
rigelig. Pengeinstitutternes likviditet har også været påvirket af andre forhold, herunder især deres aktiviteter udenfor
Danmark. Pengeinstitutternes likviditetsstyring er vigtig for den finansielle stabilitet, og de har, uafhængigt af systemlikviditeten,
et selvstændigt ansvar for at sikre en robust likviditet.