Titel: Pengeinstitutternes udbyttepolitik
Forfattere: Thomas Anker og Kristian Vie Madsen
Udgivelse: 2016 – nr. 4
Antal sider: 6
Pengeinstitutterne tjener igen penge og betaler store udbytter. Det kan være udtryk for kapitaloptimering, hvor den kapital, der ikke er brug for, udloddes til aktionærerne. I denne artikel diskuteres, hvor meget kapital, der er brug for, og om pengeinstitutterne opererer med en for snæver horisont for en sådan kapitaloptimering. Artiklen konkluderer, at fordelene ved at være velpolstret meget vel kan overstige de forholdsvis begrænsede, kortsigtede meromkostninger, der kan være ved at holde ekstra kapital – både for aktionærerne og for samfundet i al almindelighed. Pengeinstitutterne bør derfor være forsigtige med udbyttebetalinger og aktietilbagekøb og benytte gode tider til at opbygge kapitalreserver.