Da Codan i dette efterår lancerede et opgør med postnumrene som grundlag for prissætning af private forsikringer medførte det en del debat i både brede og smalle medier. I Politikken var det ligefrem på forsiden og tonen var bekymring: måske var dette ikke kun et opgør med postnumre, men et opgør med et grundlæggende forsikringsprincip? Og måske vil udviklingen føre til mindre solidaritet? Formålet med dette indlæg er at fjerne denne bekymring og at gøre rede for, at Codans initiativ fører til mere og ikke mindre solidaritet. Problemstillingen kan illustreres ved følgende simple situation: Hanne og Lone tegner forsikring i samme forsikringsselskab. Selskabet har regnet ud, at den mest korrekte pris er 100 kr. for Hanne og 200 kr. for Lone. Men forsikringsselskabet har tillige besluttet, at kunder skal betale det samme, dvs. Hanne skal betale 150 kr. og Lone skal betale 150 kr. Det svarer til, at Hanne bruger 50 kr. på at dække noget af Lones risiko. Men er det egentlig forsikringsselskabets opgave at sørge for, at Hanne bruger penge på Lone?