Regeringen ønsker at give private mulighed for at investere en del af deres pensionsopsparing i unoterede aktier og anparter. Der er et smukt teoretisk argument for en sådan mulighed, fordi skattesystemet i dag har forskellige asymmetri- er, der ”straffer” kortfristet investering af frie midler i unoterede selskaber med stor risiko.
I praksis er dette argument ikke så stærkt. En række administrative problemer taler imod forslaget. Hvis det på trods heraf skønnes, at det principielt er en god ide med en sådan placeringsmulighed, bør forskellige begrænsningsregler ændres i forhold til de foreslåede. Personer med store samlede pensionsformuer får for få frihedsgrader, og folk med små samlede pensionsformuer får for store frihedsgrader. Uanset hvordan begrænsningsreglerne indrettes, vil de dog aldrig blive særlig præcise i forhold til, hvad man ønsker at opnå.